Beredskabsplaner er med til at forhindre panik og minimere skader ved en ulykke eller krisesituation, og skal indeholde en konkret beskrivelse af hvem der har ansvaret for at håndtere hvad, på korrekt vis.
I Danmark er der ikke et generelt krav om, at alle virksomheder skal have en beredskabsplan, men det anbefales altid, at virksomheder har en form for planlægning for at kunne håndtere nødsituationer.
En beredskabsplan er dog lovpligtig for virksomheder inden for eksempel kemisk industri, energisektoren, transport og institutioner som f.eks. skoler og universiteter. Endvidere anbefales beredskabsplan for PLOV (Påbegyndt Livsfarlige Og Voldelige Handlinger) på skoler og universiteter for at minimere omfanget af eventuelle voldelige handlinger ved f.eks. ‘forced entry’ situationer eller skoleskyderier.
En krisesituation kan skyldes mange ting og behøver ikke dreje sig om intentionelle voldelige handlinger, men kan lige såvel skyldes en arbejdsulykke, et brandtilfælde ved varmt arbejde eller en miljøulykke.
Så snart der er mange mennesker samlet ét sted, hvad end det er til en koncert, en sportsbegivenhed eller blot et stort antal mennesker på større offentlige institutioner eller arbejdspladser, er det vigtigt med en beredskabsplan, der fungerer som en effektiv handlingsplan, der igangsættes ved en krisesituation.
En konkret handlingsplan sikrer hurtig personevakuering og fungerer derved som sikkerhed for de personer, der befinder sig i bygningen. Samtidig kan den bidrage til at minimere skader på konstruktionen, da den effektive evakuering tillader hurtig adgang for redningsberedskabet i tilfælde af brand.
Det er Beredskabsstyrelsen som tilbyder gratis vejledninger og skabeloner til udarbejdelsen af selve beredskabsplanen. Det er dog jeres virksomhed selv, som skal udfylde skabelonen.
Vores fokus er at hjælpe, når beredskabsplanen er udarbejdet og der skal rådgives om de rette foranstaltninger, f.eks. med professionel brandsikring af byggeri. Vi kan for eksempel installere ABA-anlæg med varslingsanlæg, der melder ud til de tilstedeværende i bygningen, hvis der opstår brand.
Vi anbefaler også ofte nedenstående sikringsløsninger i forlængelse af udarbejdelse af en beredskabsplan:
Vi får flere henvendelser om hvilke sikringsløsninger der anbefales, når beredskabsplanen er udført og behovet for at vælge de korrekte sikringsløsninger skal træffes.
En nyere løsning som vi ofte rådgiver om, er ‘SALTO Amok’. Produktet er udviklet af SALTO Systems og velegnet til lokaler, hvor man ønsker at låse sig inde og væk fra en mulig gerningsmand.
Lokalet bliver en slags ”beskyttet-celle”, hvor alle i lokalet er i tryghed. Selv hvis gerningsmanden faktisk skulle have en nøglebrik eller nøgler til at komme ind i lokalet, gør låsningen indefra det umuligt at trænge igennem.
Vi kan også rådgive om varslingsanlæg, som er en alarmeringsmetode, der sikrer, at alle involveret hurtigt bliver opmærksomme på, hvis der foregår skyderi eller en anden nødsituation. Med talevarsling kommer alarmlyden til at adskille sig fra den alarmlyd, der ringer ved eksempelvis brand. Det betyder, at folk ved nøjagtigt, hvilke forholdsregler de skal tage.
Har du spørgsmål til hvordan vi kan hjælpe med at forstærke jeres systemlåse eller forklaring omkring opbygningen i en beredskabsplan, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 70 20 21 12 eller skrive til bagger@bagger-laase.dk.
På grund af skoleskyderier i Finland og Tyskland er det blevet lovmæssigt bestemt, at alle bl.a. danske læringsinstitutioner skal have en beredskabsplan i tilfælde af et skoleskyderi.
Under navnet PLOV (Påbegyndt Livsfarlige Og Voldelige Handlinger) skal alle skoler yde en forebyggende indsats mod sådanne tragiske handlinger.
Hvis en offentlig institution står overfor en ‘Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig’ (PLOV) handling, er det vigtigt, at beredskabsplanen er gennemarbejdet og videreformidlet til alle.
Beredskabsstyrelsen har lavet følgende anbefalinger:
Perimetersikring skal forhindre uønskede adgang fra ydre kilder. Dette kan gøres med flere forskellige tiltag og teknologier.
Den mest kendte form for perimetersikring er den fysiske præventive form, hvor hegn, porte og sikring af facade gør, at uvedkommende i mindre grad kan bryde de fysiske begrænsninger (kendes også som ‘klatresikring’).
Den anden form for perimetersikring er den elektroniske del, hvor den fysiske del suppleres med f.eks. elektronisk overvågning, laserscannere til facader og sirener.
Når man både har tilknyttet fysisk og elektronisk perimetersikring, øges sikkerheden markant – derfor er det en optimal investering som led i beredskabsplanen.
Passagesikring er bedst kendt som speedgates, men de to ting dækker over det samme. Det gælder nemlig passagesikkerhed, hvor man med adgangsluser eller personsluser øger sikkerheden markant.
Det kan være en låge, sluse, personkarrusel eller et vendekors, som gør, at man kan få en bedre indsigt i, hvem der kommer og går via et tildelt adgangskort.
Passagesikringen kan nemlig suppleres med adgangskontrol, hvis behovet er en ekstra høj grad af sikkerhed. På den måde kan man kontrollere persongennemstrømning bedre, hvilket tydeligt smitter af på sikkerhedsniveauet.
Køretøjshindringer som f.eks. opsætning af chikaner eller installation af pullerter er en meget effektiv udendørs sikring.
Alle produkter skal være ‘IWA 14’ eller ‘PAS 68’ godkendte, hvilket er standarderne for køretøjhindringens ydeevne.
Pullerter stopper køretøjer, der kommer med høj fart, hvilket især er en effektiv sikring mod eksempelvis terror fra biler og varevogne.
Imens køretøjer ikke kan passere, kan fodgængere blot fortsætte forbi køretøjshindringen uden problemer. Det er især en fordel for steder, hvor der færdes rigtig mange mennesker på store offentlige pladser eller butiksstrøg. Dette er f.eks. meget udbredt i København midtby.